Familien Jørgensen's Blog

Store og små historier om Laura, Emil, Michael og Anja Jørgensen

Emil 1 år! 14. juli 2010

Arkiveret i: Ikke kategoriseret — familienjorgensen @ 10:44

Så er Emils fødselsdag overstået, og vi skal ikke længere bruge ønskelisten, SÅ NU kan jeg endelig skrive en ny beretning om vores liv.

Jeg bliver simpelthen nødt til at starte ved Emil, for siden jeg skrev sidst (tror det var i marts), er hans udvikling jo nærmest løbet løbsk! Han begyndte jo at kravle da han var 7½ måned (i februar), men ret hurtigt begyndte det er kede ham. Så han øvede sig på at kommer op at stå helt uden hjælp midt på gulvet, og knækkede hurtigt koden til vandre rundt ved møblerne.

Da han var 10 mdr (i maj), tog han de første skridt alene og det syntes han var rigtig sjovt, og han så straks muligheder, det er vi slet ikke i tvivl om. Så en uge før sine 11 mdrs dag, gav han slip og stavrede af sted. 3 uger senere var det ligesom heller ikke nok længere, og han begyndte at klatre opad, ad alt hvad han kom i nærheden af.

Så status i dag, hvor det er hans 1 års fødselsdag er, at Emil går fint og rimelig sikkert omkring, småløber også gerne ind imellem, men ikke mindst klatre han op på stolene i køkkenet og videre på køkkenbordet, op på sofaen i stuen, trehjulerne, traktoren, op i badekaret osv osv….

Han er så lynende hurtig, at han på en og samme tid er både fascinerende og skræmmende J

Han spiser nu alt, stadig let tyggeligt og gerne med fingrene. Også snakker han! Han har nu i et nogen tid vinket og sagt hej hej, eller bare et enkelt hej til ALTJ  Og da vi fik hans ”Emil Villads” billede hjem med posten, og vi præsenterede ham for personerne på billedet, sagde han ”Faaar” og pegede ganske rigtigt på faren på billedet. Det var lige så Michael måtte hoppe rundt og danse sejrsdans J

Og ellers er han er glad og smilende dreng, som dog stadig allerhelst vil iagttage fremmede mennesker fra mors og fars arm, men kredsen af tryghedspersoner udvider sig hele tiden. Emil er desværre nødt til at starte i ny dagpleje efter sommerferien, så det bliver spændende hvordan den lille fyr tackler det. Vi krydser fingre for en blid opstart.

Han er en meget kærlig dreng og uddeler gerne krammere og kys, og Laura og ham leger bedre og bedre sammen for hver dag der går. Ingen tvivl om at han elsker os alle sammen meget højt.

Han er også en meget selvstændig dreng af sin alder at være! Han slår allerede vores hånd væk, hvis der er noget han vil gøre selv, eller skriger vildt og ubalstyrisk hvis han ikke lige får lov. Og Laura som nu har kunnet snuppe hans legetøj og mosle ham som hun har ønsket i et helt år, skal nu også til at lære at den ikke går længere!

Til hans navngivnings/1 års fødselsdagsfest i weekenden (det kommer jeg tilbage til senere), fik han en traktor som man kan cykle på, og da Laura kravlede op på den gik Emil AMOK!!! Vi taler her, en krebserød, skrigende 1 årig der river og flår i traktoren, for derefter at kaste sig bagover på gulvet, og ligge og banke sit hoved i gulvet, sparke vildt med benene og bare skrige J

Han har også fået en masse andet dejligt legetøj til festen, og det værner han meget om. Det bliver ikke nemt at være den store tromlende Laura fra nu af J

Og søde Laura skal allerede begynde i børnehave 1. aug. Normalt skal de først starte den måned de fylder 3 år (oktober), men pædagogerne (Rikke, Inge og Lis) syntes hun var mere end børnehaveklar, så det er allerede nu!

Da Jan (pædagog i børnehaven) sagde til hende den anden dag: ”Nåå Laura, skal du snart ind og være en lille Guldsmed?”, svarede Laura ”NEJ! Jeg skal være en STOR Guldsmed!” J Hun har nemlig fuld forståelse for, at nu er hun en stor pige, som skal ind lege på den store legeplads med alle de store børn, og hun glæder sig!

De siger alle sammen i børnehaven, at Laura Katrine er stille pige, meeeen det er jo ikke helt det indtryk vi har herhjemme J Laura er nu blevet mere selvstændig og kan godt tage tøj, sko og jakker på selv, når hun gider. Toilettet siger hende mentalt stadig ikke noget, selvom hun har fuld blærekontrol og har haft i over et år nu. Så vi prøver stille at roligt, at tillægge hende nogle faste toilettider. Men vi staser på det er på plads inden hendes konfirmation J

Laura elsker stadig at synge og er tydeligvis meget glad for alt det musik de har i Kastaniehuset. Også er hun temmelig god til at fløjte. Vi kan sagtens høre hvad det er for nogle sange hun går og fløjter J Ja ja, det er skam også et talent.

Michael og jeg er lige nu bare trætte, efter den store Emilfest i lørdags. Der var 37 voksne og 15 børn (under 10 år) med, så der var drøn på. Vi havde lejet et stort telt og sat op i haven og det var 30 grader og skyfri himmel, så det er var en SKØN dag!! Alle hyggede sig og vi fik super mad. Det var alt sliddet værd at holde det i haven.

Af gaver fik han:

Tine, Henrik, Alma, Jeppe & Tobias: Bog- Min mormors gebis, Dyrefabler, tegning og perlearmbånd.

Christina, Per, Dina: Emil fra Lønneberg bog

Ejnar, Mette, Niels, Ella, Jens, Jette: Emilbog, 100,-

Victor: Rebstige

Simon, Ditte, Martin, Louise, David, Louise: Bog- Villads fra Valby, Trætraktor

Sabine, Dan, Lucas, Signe: Brio bil, Brio helikopter

Lene, Ove, Jeanette, Jens, Carsten, Lajla: Dyne, Hovedpude, Dynebetræk, Lego

Farmor: 500 ,-, halskæde (som vi har byttet til en sølvhalskæde med stjernetegn og et sølvkop)

Olde Else: 700,-

Olde Ella: 1000,-

Christina, Dennis, Felippa, Frederik, Odin, Therese: Brio brandbil, stablekopper, kasse med klodser

Jørgen, Karen Margrethe, Kasper, Casper, Betina: Stor rød traktor med lad

Mormor, Morfar: Trehjuler, 1500,-

Frederik, Victor, Oliver, Nicole, Marlene, Dennis, Nathasja, Sonja, Sander: 500,-

Mor og Far: Et Emil Villads maleri

På selve dagen fra Laura, mor og far: legekamera, puslespil, vindmølle, Emil kasket.

Hold da helt ferie det var mange gaver han fik den lille!! Tusind tak til alle for de gode gaver og en dejlig fest!!

 

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.