Her på Markusminde er hverdagen begyndt med alle dens glæder og udfordringer. Jeg er begyndt på pædagogstudiet AND IM LOVING IT! Syntes jeg har god tid til både at studere på højtryk og stadig hente børn inden for samvittighedens grænser. Har faktisk så god tid og overskud at jeg nu også sidder i forældreforeningen og bestyrelsen i Kastaniehuset og hjælper med at fordele praktikpladser til alle nystartede pæd.stud. på Fyn. Bliver høj af engagement
Michael og Odins firma, Webmaster.dk, kører også forrygende over stok og sten og oven i det har Michael også fået job som han starter på 1. okt. Det bliver så spændende det hele!
Og midt imellem de topengagerede forældre har vi Laura (som bliver 3 år lige om lidt!) og Emilus som nu er 14 mdr gammel.
De er begge begyndt til gymnastik på samme hold tirsdag eftermiddag. Vi har været der to gange og den første gang var meget overvældende for dem begge. De er jo fortsat nogle langsomme startere, som skal bruge god tid på at se verden an inden man kaster sig ud i den.
Men allerede anden gang var de MEGET mere med i det. De løb begge med rundt i salen, godt nok stadig med mor i hånden begge to, men de bevægede sig da og ingen tudede. Og den sidste halvdel af gymnastiktimen er der fri tumling på redskabsbanen, og der var de over alle bjerge begge to. Og jeg stod såmænd bare i midten af rummet og prøvede at holde øje med om en manglede assistance. Så det skal nok blive en succes, det er jeg slet ikke i tvivl om.
Laura er stadig glad for sin børnehave, og hun sover ikke til middag mere. Hun er meget bevidst om at nu er hun en stor pige, efter eget udsagn (da det jo egentlig løber mig lidt koldt ned af ryggen, når folk siger det til børn). Hun kom således en dag og forklarede Michael og mig, at nu var det tid til at sende hendes sutter op til julemanden, for store piger brugte ikke sutter. Som sagt så gjort, pakkede vi en konvolut med alle sutter og hun sendte den af sted. Julemanden kvitterede med en Pippi-dragt, leveret direkte til vores dørtrin (ha har nu alti vært så raaa), men da den første aften kom og hun skulle sove, kostede det nu alligevel en times seriøs gråd. Men næste aften var det overstået og sutten er ikke blevet nævnt siden, også selvom Emil stadig har sin sut. Hun er meget dygtig og vi er meget stolte af hende!
Og ellers snakker Laura jo som altid som et vandfald, og der kommer SÅ mange guldkorn for tiden! Som da hun sagde: ” Mor, jeg har det SÅ godt, faktik føler jeg mig frisk som en havJørn”. Eller som da jeg med al min nye pæd. viden, 2 gange havde spurgt hende hvad de havde lavet i børnehaven og ”hvad hun havde lyst til at fortælle mig om det?”, sagde hun til mig på 3. dagen: ”Mor, vi har sunget sange, og jeg har ikke LYST til at fortælle noget om det” 
Vi kan tydeligt mærke på hende, at hun er blevet meget mere bevidst. Når hun bliver gal, bliver hun virkelig gal og slår hun, slår hun virkelig fordi hun mener det. Hvis jeg kigger vredt på hende, fastholder hun mit blik, for hun mener virkelig det her!
Hun leger RIGTIG meget med sine to dukker, som skiftevis hedder Emma og Christian eller storesøster og lillebror. Hun er enormt omsorgsfuld og har dem med i alt. Hun pakker sågar pusletaske når hun skal ud. Men fordi legene er blevet så seriøse (for tro mig, det er ikke for sjov det her), så er det også blevet svært at have Emil med i legen. Så faktisk tilbringer Laura meget tid alene med sine dukker på sit værelse for tiden, og kigger vi forbi er de er fuld gang med morgenmad om bordet eller ved at blive puttet eller andre hverdagssysler
I øvrigt kan det godt være at Laura snakker, men det gør Emil til gengæld også! Man er aldrig i tvivl om hvor han er henne i huset, for han knævrer løs. Han bruger nu fast ord som hej hej, sådan, hva det, den der, og han ved nu at hunden siger vov vov, anden siger rap rap og koen siger muuuuh. Feks siger han konsekvent muuuuh, når han ser en mælkekarton :-) Derudover begynder han nu at kunne gøre sig forståelig med lyde overfor os forældre, og vi kan føre samtaler.
Udviklingen går jo simpelthen så absurd stærkt når de er i den alder, og det føltes som et kæmpe privilegium at få lov at være en del af. Han klatrer på alt (feks har vi nu måttet rømme vindueskarmen ved sofaen), og han løber faktisk temmelig stærkt efterhånden, også pisker han afsted på den lille plasticmotorcykel.Da jeg kom ind på hans værelse i går, lå han på maven på legetæppet og byggede med Lego.
Men det mest imponerende han alligevel har fundet på indtil nu, er at han går på potte engang imellem. Han har jo set Laura bruge den (en sjælden gang imellem ihvert fald, da det jo stadig ikke er hendes ynglingsbeskæftigelse), så han drøner ud om morgenen, eller faktisk bare når han kan komme til det, og sætter sig på potten, og leger at han tisser. Og i går da vi skulle i bad, sad han der og så svært tilfreds ud med sig selv, og kaldte på mig. Og ganske rigtigt, havde han lige klaret både stort og småt på potten. Laura følte tydeligt presset og blev efterfølgende nødsaget til også at lave noget på potten
Ja det er ikke småting der sker i vores liv her på Markusminde 
Desværre skal jeg også lige et smut til tandlægen med Emil i morgen, fordi han har slået sine fortænder på en sandkasse. Det følger med.
Ellers alt godt herfra!!
