Emil begyndte i Kastaniehusets vuggestue 1. februar, og med det startede en helt ny æra i både hans men sørme også i Lauras liv. De er begge rigtig glade for at være sammen i Kastaniehuset. For Laura har det betydet en kæmpe tryghed, at turde og stå lidt mere frem og især en rolle som beskytter overfor Emil. De besøger gerne hinanden på stuerne og mandag og fredag når de er fælles samlet i kælderen, fortæller pædagogerne at de spontant rejser sig op og danser sammen, klapper og synger højt uden nogle andre gør det. Og når Guldsmedene, Lauras stue, skal på scenen at synge, bliver Emil også slæbt med derop 
Det har virkelig givet dem begge en kæmpe tryghed at være så tæt på hinanden hver dag, og legen fortsætter når de kommer hjem.
Det er tydeligt at de lige nu bliver mere og mere jævnbyrdige. Emils sprog udvikler sig med lynets hast og han snakker som et vandfald og har et stort ordforråd efter hånden. Det tæller bla. tak for mad, sut, hej, hallo, farvel, ned, op, ble, nej, ja, pølser (og ja det er om dem der kommer i bleen), Laura, mor, far, traktor, mælk, vand og alle de uforståelige for andre, men helt klare i ørene på forældrene, såsom vaske fingre, børste tænder, bluse på, bukser på, Morfar (udtales oppar) tegne (udtales reiin), tisse (udtales diss) støvler på, jakke på, hue og en masse masse andre. Men dog er det nye ynglingsord MIIIIIIIIIIIN! Og her til aften kom den første rigtig tydelige sætning henvendt til Laura da hun kørte af sted med hans trehjuler uden at han var kommet op på ladet: Neeej, jeg vil op.
Og ellers er Emil stadig en stor glad dreng med et rimeligt temperament. Han er stadig ret godt med fysisk og bliver mere og mere frygtløs i de stunts han kaster sig ud i. Han er en meget kærlig dreng som ikke er fedtet med kys og kram og ikke mindst fingrekyssene ved godnat og farvel. Han går meget op i at sige ordentligt farvel til folk, som feks hver dag når vi skal hjem fra Kastaniehuset. Så går Emil lige rundt på alle stuer og vinker og råber HEJ HEJ! Eller som da vi var på cafe og spise brunch sidste lørdag, hvor han gik rundt og sagde hej hej og vinkede til alle gæsterne i cafeen
Han er meget charmerende og han ved det.
Laura er også i en rivende udvikling. Hun er ved at blive en rigtig pige med alt hvad det indebærer. Der har feks lige været børneMGP og hun er helt ekset med alle sangene derfra. Hun gik og glædede sig i flere uger til det skulle komme. Hun kan alle sangene mere eller mindre og den første idoldyrkelse har taget form.
Det er tydeligt at hun er ved at finde sig selv, sin rolle i familien og ude i det sociale liv. Hun går meget op i at diskutere hvem der bestemmer hvad, hvornår og hvor meget. På gode dage hedder det at mor, far, Emil og hende selv bestemmer lidt hver især og sammen bestemmer vi meget. På mindre gode dage hedder det at hun bestemmer meget, Emil bestemmer lidt og mor og far bestemmer intet
Men det er helt tydeligt at hun bliver meget påvirket af hvad der sker i den sociale tøsegruppen i børnehaven. Den ene dag er det hende og Amalie der ikke gider lege med Sofia (som i øvrigt ellers er bedsteveninden), og næste dag er hun ked af det fordi Sofia ikke gider at lege med hende. Følelserne er allerede i oprør og jeg må indrømme at jeg ikke havde set det komme i så udpræget grad SÅ tidligt.
Og de snakker kærester og det er meget vigtigt at have en kæreste. Lige pt er der ikke nogen i børnehaven hun gider at være kæreste med, så hun er kæreste med Emil.
Laura er som altid meget videbegærlig. Hun kender snart mange bogstaver og ved hvordan de ser ud. En dag skrev hun sit navn på papir næsten fejlfrit, meget imponerende!! Vi låner opgavebøger til hende og hun elsker udfordringerne gennem de små lege som bøgerne disker op med. Det er super dejligt.
Generelt går det bare godt med os alle sammen. Michael er godt nok lige blevet fyret, men det var ikke ”et lykkeligt arbejdsægteskab” så det er såmænd godt nok. Krydser fingre for der kommer noget nyt inden længe. Jeg studerer stadig og elsker det over alt på jorden!
Desværre gør min SU som indtægt at vores husleje er for dyr, så vi bliver nødt til at finde et billigere hus, men intet er afgjort endnu, så vi ser hvad vi finder på
