Vi er flyttet fra det store hus på landet til et mindre hus i byen. Og umiddelbart nyder vi det alle mand. Vi kan altid bruge mere plads, men det er en kæmpe luksus at kunne gå til Kastaniehuset og cykle på arbejde. Fra august til feb. 2012 er jeg i praktik i Ådalens børnehave som ligger 5 min.herfra. Det er nemt.
Michael arbejder i Oxygen software i Odense og er rigtig glad for sit arbejde. Han tager afsted hver morgen kl 7.30 og er hjemme kl 17. Også er han begyndt at spille batminton med Ejnar, David og Jens mandag aften. Hyggelig tradition.
Og jeg, Anja, går til zumba mandag aften, så hver mandag kommer vores barnepige Malene og lægger Laura og Emil i seng. Det tager de i stiv arm at have barnepige. Men hun er også meget sød og stille og rolig. Også bor hun lige ved siden af Kastaniehuset, så det hele kunne jo ikke være nemmere.
Michael og jeg var i oktober til samtale på Nyborg private realskole og var meget begejstrede for skolen, så der er begge børn nu skrevet på venteliste til. Forstanderen sagde at der var plads til Laura med skolestart 2013, med 99% sikkederhed. Vi har turde at binde an med at fortælle Hende om skolen. Hun glæder sig jo usvigelig meget til hun skal i skole! Og det bliver også rigtig godt for hende, med nogle flere mentale udfordringer.
Hun er godt med sprogligt og genkender pt 12 bogstaver og alle tallene op til ti, plus at hun derved også kan spotte alle tal derover, hvis vi bare sige hvilke to tal der indgår i f.eks. 15- 1 og 5, bingo så har hun fundet det.
Laura er socialt en bestemt pige. Hun har stadig sin gode veninde Sofia og sin gode ven Anton, som hun har haft siden vuggestue. Men hun siger helst ikke hverken goddag eller farvel, og hun kan sige ting til Sofia somfår hende til at stortude. Såsom gå væk, jeg vil ikke stå ved siden af dig, eller, du må ALDRIG besøge mig mere osv osv. Så det er sådan et helt nyt kapitel vi har taget hul på i Lauras liv. Hvad er okay at sige til sine venner, og hvad nu hvis de pludselig ikke vil lege med en mere…. Åh skolebarnet venter forude 
Men hun er stadig en meget vellidt pige og de andre børn står bogstavelig talt i kø, for at komme hjem og lege med hende, og det er jo bare vidunderligt!
Og Laura er en sød og dejlig pige. Hun er hjælpsom overfor alle generelt og utrolig gavmild. Hun deler gerne ud af alt hvad hun har. Hun er rigtig god til at koncentrere sig om noget i lang tid og er generelt meget selvhjulpen. Også selvom hun er utrolig langsom især om morgenen, og mor ofte skælder ud så det brager fordi tålmodigheden løber ud. Undskyld Laura.
Også er den nye store dille dans og karate. Laura er autodidakt karatemester og først øvede hun sig herhjemme på sine moves og karatelyde. Siden blev Guldsmedene introduceret for det både børn såvel som voksne. Og nu da jeg lige har undersøgt og informeret hende om at man skal være 7 år for at kunne gå til karate, har hun besluttet sig for at starte en karateskole kun for 4 årige og hun skal være underviser. Sådan Laura thats the spirit
Og hende og Sofia begyndte på zumba-hold om tirsdagen, alene uden mor og far og med piger op til 2. klasse alderen. Sofia sprang hurtigt fra, og vi var så spændte på om Laura ville fortsætte, men hun tilsyneladende helt bildt af det at danse, så hun fortæstter alene på holdet sammen med alle de store piger! Hun er besat af at danse herhjemme, og laver også nogle ret seje moves. Hun kopiere alt hun ser i tv ísær gerne breakdance.
Hendes nye værelse er tapeseret med lyserøde prinsesser og her til jul, om 8 dage, får hun sine første barbiedukker. Det bliver stort
Emil får en ribbe til at hænge på sin væg, som han kan kravle op og ned af som han lyster og måske forbrænde nogle af alle de ekstra gram der sidder på sidebenene Han er en robust og meget høj dreng. Pt er han højere end børn som er et år ældre end ham, så tøt slet ikke tænke på hvordan han kommer til at skyde i vejret. Til to års undersøgelsen sprang han også alle kurver for normal højdevækst.
Til Emils 3 måneders samtale i vuggestuen i maj, fik vi at vide at vi jo havde en søn som havde udpræget feminine karaktertræk, og det var jo ikke fordi det var nogte nyt, han har jo altid elsket tasker, smykker og kjoler især. Men det var alligevel ret fedt at høre, at andre også så det vi så. Han er en meget smilende, velafbalanceret, og glad glad glad dreng. Altid et stort smil, masser af krammere og kærlighed øser han ud af. Også er han musikalsk så det basker. Vi håber at se ham på de skrå musicalbrædder ved Nyborg voldspil om nogle år Hans guitar er hans kæreste eje, og han sidder mange gange dagligt og giver et nummer og synger altid til selv. Han kan stort set alle sange han er støt på og det kører for ham.
Sidste weekend var vi til julemarked i Nyborg by. Helle og Jan, som er to pædagoger fra Kastaniehuset, har et band som spillede på torvet, og dem havde vi lovet ungerne at vi skulle ind og se. Da vi står der spørger de fra scenen og der var nogle børn som havde lyst til at kommer op på scenen og synge sammen med dem, og Emil fløj afsted. Ene lille mand, stod han med en mikrofon og akkompangeret af klaver og guitar og sang Mariehønen evigglad. Og hans fine lyse stemme gik klart og tydeligt igennem højtalerne på Nyborg torv. Ikke et øje var tørt
Det ville vi alrig få Laura til, for hun er en helt anden type. Og hvor er det skægt at de to børn er så forskellige og hver især repræsentere så forskellige værdier. Laura er dybsindig, tænker over tingene, spørger gerne og tager også gerne sproglige diskussioner op. f.eks. hedder det rødbeder eller rodbeder? eller udtales tallet 15 som femTen eller femDen…..og sådan er der så meget. Hun suger til sig af alle indtryk hun møder på sin vej, og hun har en fremragende hukommelse!! Og kan gengive skete ting i mange detaljer. Hun er elskelig og kærlig, giver gerne mange kys og kram og er dejlig at være sammen med!
Emil er fuld fart frem, hør mig se mig, kan selv, kan IKKE, moooaaar osv….. Også råber enoormt højt, plus han pludselig begyndte at sige hvaaad, til alt hvad vi sagde. Så afsted til ørelæge og ganske rigtigt skal han have dræn i ørene og kan ikke høre en bjælde. Så d. 23. december er der booket dræn tid, også håber vi alle at vi bedre kan holde ud at være i stue med ham bagefter, inden vi andre får en høreskade Emil er bare en charmetrold som smøre alle de voksne i Kastaniehuset om sin lillefinger. Han går med så meget attitude, at John Travolta fra Saturday nigt fever, godt kan gå hjem og lægge sig. Når emil kommer vraltende med rank ryg, maven frem og armene i siden så er det bare af banene af banen her kommer bananan
