Michael arbejder i Oxygen software i Odense og er rigtig glad for sit arbejde. Han tager afsted hver morgen kl 7.30 og er hjemme kl 17. Også er han begyndt at spille batminton med Ejnar, David og Jens mandag aften. Hyggelig tradition.

Og jeg, Anja, går til zumba mandag aften, så hver mandag kommer vores barnepige Malene og lægger Laura og Emil i seng. Det tager de i stiv arm at have barnepige. Men hun er også meget sød og stille og rolig. Også bor hun lige ved siden af Kastaniehuset, så det hele kunne jo ikke være nemmere.

Michael og jeg var i oktober til samtale på Nyborg private realskole og var meget begejstrede for skolen, så der er begge børn nu skrevet på venteliste til. Forstanderen sagde at der var plads til Laura med skolestart 2013, med 99% sikkederhed. Vi har turde at binde an med at fortælle Hende om skolen. Hun glæder sig jo usvigelig meget til hun skal i skole! Og det bliver også rigtig godt for hende, med nogle flere mentale udfordringer.

Hun er godt med sprogligt og genkender pt 12 bogstaver og alle tallene op til ti, plus at hun derved også kan spotte alle tal derover, hvis vi bare sige hvilke to tal der indgår i f.eks. 15- 1 og 5, bingo så har hun fundet det.

Laura er socialt en bestemt pige. Hun har stadig sin gode veninde Sofia og sin gode ven Anton, som hun har haft siden vuggestue. Men hun siger helst ikke hverken goddag eller farvel, og hun kan sige ting til Sofia somfår hende til at stortude. Såsom gå væk, jeg vil ikke stå ved siden af dig, eller, du må ALDRIG besøge mig mere osv osv. Så det er sådan et helt nyt kapitel vi har taget hul på i Lauras liv. Hvad er okay at sige til sine venner, og hvad nu hvis de pludselig ikke vil lege med en mere…. Åh skolebarnet venter forude

Men hun er stadig en meget vellidt pige og de andre børn står bogstavelig talt i kø, for at komme hjem og lege med hende, og det er jo bare vidunderligt!

Og Laura er en sød og dejlig pige. Hun er hjælpsom overfor alle generelt og utrolig gavmild. Hun deler gerne ud af alt hvad hun har. Hun er rigtig god til at koncentrere sig om noget i lang tid og er generelt meget selvhjulpen. Også selvom hun er utrolig langsom især om morgenen, og mor ofte skælder ud så det brager fordi tålmodigheden løber ud. Undskyld Laura.

Også er den nye store dille dans og karate. Laura er autodidakt karatemester og først øvede hun sig herhjemme på sine moves og karatelyde. Siden blev Guldsmedene introduceret for det både børn såvel som voksne. Og nu da jeg lige har undersøgt og informeret hende om at man skal være 7 år for at kunne gå til karate, har hun besluttet sig for at starte en karateskole kun for 4 årige og hun skal være underviser. Sådan Laura thats the spirit

Og hende og Sofia begyndte på zumba-hold om tirsdagen, alene uden mor og far og med piger op til 2. klasse alderen. Sofia sprang hurtigt fra, og vi var så spændte på om Laura ville fortsætte, men hun tilsyneladende helt bildt af det at danse, så hun fortæstter alene på holdet sammen med alle de store piger! Hun er besat af at danse herhjemme, og laver også nogle ret seje moves. Hun kopiere alt hun ser i tv ísær gerne breakdance.

Hendes nye værelse er tapeseret med lyserøde prinsesser og her til jul, om 8 dage, får hun sine første barbiedukker. Det bliver stort

Emil får en ribbe til at hænge på sin væg, som han kan kravle op og ned af som han lyster og måske forbrænde nogle af alle de ekstra gram der sidder på sidebenene Han er en robust og meget høj dreng. Pt er han højere end børn som er et år ældre end ham, så tøt slet ikke tænke på hvordan han kommer til at skyde i vejret. Til to års undersøgelsen sprang han også alle kurver for normal højdevækst.

Til Emils 3 måneders samtale i vuggestuen i maj, fik vi at vide at vi jo havde en søn som havde udpræget feminine karaktertræk, og det var jo ikke fordi det var nogte nyt, han har jo altid elsket tasker, smykker og kjoler især. Men det var alligevel ret fedt at høre, at andre også så det vi så. Han er en meget smilende, velafbalanceret, og glad glad glad dreng. Altid et stort smil, masser af krammere og kærlighed øser han ud af. Også er han musikalsk så det basker. Vi håber at se ham på de skrå musicalbrædder ved Nyborg voldspil om nogle år Hans guitar er hans kæreste eje, og han sidder mange gange dagligt og giver et nummer og synger altid til selv. Han kan stort set alle sange han er støt på og det kører for ham.

Sidste weekend var vi til julemarked i Nyborg by. Helle og Jan, som er to pædagoger fra Kastaniehuset, har et band som spillede på torvet, og dem havde vi lovet ungerne at vi skulle ind og se. Da vi står der spørger de fra scenen og der var nogle børn som havde lyst til at kommer op på scenen og synge sammen med dem, og Emil fløj afsted. Ene lille mand, stod han med en mikrofon og akkompangeret af klaver og guitar og sang Mariehønen evigglad. Og hans fine lyse stemme gik klart og tydeligt igennem højtalerne på Nyborg torv. Ikke et øje var tørt

Det ville vi alrig få Laura til, for hun er en helt anden type. Og hvor er det skægt at de to børn er så forskellige og hver især repræsentere så forskellige værdier. Laura er dybsindig, tænker over tingene, spørger gerne og tager også gerne sproglige diskussioner op. f.eks. hedder det rødbeder eller rodbeder? eller udtales tallet 15 som femTen eller femDen…..og sådan er der så meget. Hun suger til sig af alle indtryk hun møder på sin vej, og hun har en fremragende hukommelse!! Og kan gengive skete ting i mange detaljer. Hun er elskelig og kærlig, giver gerne mange kys og kram og er dejlig at være sammen med!

Emil er fuld fart frem, hør mig se mig, kan selv, kan IKKE, moooaaar osv….. Også råber enoormt højt, plus han pludselig begyndte at sige hvaaad, til alt hvad vi sagde. Så afsted til ørelæge og ganske rigtigt skal han have dræn i ørene og kan ikke høre en bjælde. Så d. 23. december er der booket dræn tid, også håber vi alle at vi bedre kan holde ud at være i stue med ham bagefter, inden vi andre  får en høreskade  Emil er bare en charmetrold som smøre alle de voksne i Kastaniehuset om sin lillefinger. Han går med så meget attitude, at John Travolta fra Saturday nigt fever, godt kan gå hjem og lægge sig. Når emil kommer vraltende med rank ryg, maven frem og armene i siden så er det bare af banene af banen her kommer bananan

Det har virkelig givet dem begge en kæmpe tryghed at være så tæt på hinanden hver dag, og legen fortsætter når de kommer hjem.

Det er tydeligt at de lige nu bliver mere og mere jævnbyrdige. Emils sprog udvikler sig med lynets hast og han snakker som et vandfald og har et stort ordforråd efter hånden. Det tæller bla. tak for mad, sut, hej, hallo, farvel, ned, op, ble, nej, ja, pølser (og ja det er om dem der kommer i bleen), Laura, mor, far, traktor, mælk, vand og alle de uforståelige for andre, men helt klare i ørene på forældrene, såsom vaske fingre, børste tænder, bluse på, bukser på, Morfar (udtales oppar) tegne (udtales reiin), tisse (udtales diss) støvler på, jakke på, hue og en masse masse andre. Men dog er det nye ynglingsord MIIIIIIIIIIIN! Og her til aften kom den første rigtig tydelige sætning henvendt til Laura da hun kørte af sted med hans trehjuler uden at han var kommet op på ladet: Neeej, jeg vil op.

Og ellers er Emil stadig en stor glad dreng med et rimeligt temperament. Han er stadig ret godt med fysisk og bliver mere og mere frygtløs i de stunts han kaster sig ud i. Han er en meget kærlig dreng som ikke er fedtet med kys og kram og ikke mindst fingrekyssene ved godnat og farvel. Han går meget op i at sige ordentligt farvel til folk, som feks hver dag når vi skal hjem fra Kastaniehuset. Så går Emil lige rundt på alle stuer og vinker og råber HEJ HEJ! Eller som da vi var på cafe og spise brunch sidste lørdag, hvor han gik rundt og sagde hej hej og vinkede til alle gæsterne i cafeen

Han er meget charmerende og han ved det.

Laura er også i en rivende udvikling. Hun er ved at blive en rigtig pige med alt hvad det indebærer.  Der har feks lige været børneMGP og hun er helt ekset med alle sangene derfra. Hun gik og glædede sig i flere uger til det skulle komme. Hun kan alle sangene mere eller mindre og den første idoldyrkelse har taget form.

Det er tydeligt at hun er ved at finde sig selv, sin rolle i familien og ude i det sociale liv. Hun går meget op i at diskutere hvem der bestemmer hvad, hvornår og hvor meget. På gode dage hedder det at mor, far, Emil og hende selv bestemmer lidt hver især og sammen bestemmer vi meget. På mindre gode dage hedder det at hun bestemmer meget, Emil bestemmer lidt og mor og far bestemmer intet

Men det er helt tydeligt at hun bliver meget påvirket af hvad der sker i den sociale tøsegruppen i børnehaven. Den ene dag er det hende og Amalie der ikke gider lege med Sofia (som i øvrigt ellers er bedsteveninden), og næste dag er hun ked af det fordi Sofia ikke gider at lege med hende. Følelserne er allerede i oprør og jeg må indrømme at jeg ikke havde set det komme i så udpræget grad SÅ tidligt.

Og de snakker kærester og det er meget vigtigt at have en kæreste. Lige pt er der ikke nogen i børnehaven hun gider at være kæreste med, så hun er kæreste med Emil.

Laura er som altid meget videbegærlig. Hun kender snart mange bogstaver og ved hvordan de ser ud. En dag skrev hun sit navn på papir næsten fejlfrit, meget imponerende!! Vi låner opgavebøger til hende og hun elsker udfordringerne gennem de små lege som bøgerne disker op med. Det er super dejligt.

Generelt går det bare godt med os alle sammen. Michael er godt nok lige blevet fyret, men det var ikke ”et lykkeligt arbejdsægteskab” så det er såmænd godt nok. Krydser fingre for der kommer noget nyt inden længe. Jeg studerer stadig og elsker det over alt på jorden!

Desværre gør min SU som indtægt at vores husleje er for dyr, så vi bliver nødt til at finde et billigere hus, men intet er afgjort endnu, så vi ser hvad vi finder på

Vi holdt alle 4 juleferie fra d. 23 og det var tiltrængt, både fordi det er dejligt at holde fri men også fordi der ligger så uendelig meget sne, at det var umuligt at komme ud.

Lillejuleaften blev vi nødt til at blive væk, fra vores ellers årlige julesammenkomst hos Olde Else, sammen med Nathasja, Frederik, Dennis og Malene. Det sneede så voldsomt og vi holdt alle vejret til d. 24. for at se om vores julegæster kunne kom frem. Men alle kom, og det var farmor, mormor, morfar, olde Ella og olde Else. Vi havde en dejlig aften, med masser af mad, hygge og gaver.

Resten af ferien var vi bla på Langeland og i Zoologisk have, havde gæster og var selv gæster. Men det var især en dejlig dag i zoo, med alle de tændte stearinlys og det snedækkede landskab. Frokosten spiste vi på restaurant og alle hyggede sig storartet. Især Emil som havde travlt med at sige hej til alle dem der gik forbi

Emil er nu 17½ måned og der er fuld knald på ham på alle leder og kanter. Han kravler op på ALT, for ALT skal undersøges og helst splittes ad til atomer (eller spises). Han er ret klog og husker og gentager uden problemer den måde vi bruger tingene på. Som feks røremaskinen i stikkontakten, dvden i dvdmaskinen (bare uden at køre dvd-skuffen ud….). I dag tog han en pakke pasta i skuffen, tog et viskestykke og lagde om posen og holdt den til hovedet og sagde ”Aaaav”, som vi gør ved ham når han har slået sig, bare med frosne ærter Og sådan går dagen slag i slag, med nye påhit i et væk. Jo vi keder os ikke i Emils nærvær.

Og han snakker efterhånden temmelig godt. Siger pænt tak for mad, og råber ”OP AURA”, når han står og banker på Lauras dør og vil ind Og han forstår stort set alt vi siger til ham (også er der lige de ting han vælger at overhøre, som feks STOP og NEJ EMIL)

Fysisk er han også okay med. Han er begyndt at slå kolbøtter og er ret ferm til at stå på et ben. Øver sig stadig på at hoppe dog, men elsker musik og danser meget.

Og Laura, søde søde Laura. Hun snakker simpelthen et øre af, og fortæller os lange eventyrhistorier. Hun har styr på hvilke bogstaver der er i hendes navn, og er ret god til at høre hvilke bogstaver ord og navne starter med. Det er ikke alle bogstaver hun kender, men en ti stykker ca. Hun interesserer sig tydeligt for at lære nyt hele tiden.

Også laver hun nu både stort og småt på toilettet, hun er så dygtig. Og hun er kommet i den længe ventede ”kan selv vil selv”-fase. Så Michael og jeg får nogle gevaldige skideballer, hvis vi hjælper hende med noget, som hun selv ville gøre. I det hele taget har temperamentet jo aldrig været helt lille ved den lille frøken, og nu hvor ordforrådet er blevet udvidet med ”Dumme prutteskid mor”, bliver det jo ikke mindre farverigt

Laura er meget vellidt blandt de andre børn i Kastaniehuset og har mange gode venner og veninder. De bedste hedder Anton, Cecilie, Amalie og ikke mindst Sofia. Sofia er pt hjertevennen og Laura går af og til med Sofia hjem når hun bliver hentet tidligt af sin far og mor. Det elsker hun, og det er rigtig fint at hun så ikke skal være længe i børnehaven.

Emil starter i Kastaniehuset om en måned og alle undtagen Emil (som ikke ved hvad der skal foregå) glæder sig!!

Alle glade, alle har det godt og alle Teletubbierne elsker hinanden meget højt! GODT NYTÅR!

Michael og Odins firma, Webmaster.dk, kører også forrygende over stok og sten og oven i det har Michael også fået job som han starter på 1. okt. Det bliver så spændende det hele!

Og midt imellem de topengagerede forældre har vi Laura (som bliver 3 år lige om lidt!) og Emilus som nu er 14 mdr gammel.

De er begge begyndt til gymnastik på samme hold tirsdag eftermiddag. Vi har været der to gange og den første gang var meget overvældende for dem begge. De er jo fortsat nogle langsomme startere, som skal bruge god tid på at se verden an inden man kaster sig ud i den.

Men allerede anden gang var de MEGET mere med i det. De løb begge med rundt i salen, godt nok stadig med mor i hånden begge to, men de bevægede sig da og ingen tudede. Og den sidste halvdel af gymnastiktimen er der fri tumling på redskabsbanen, og der var de over alle bjerge begge to. Og jeg stod såmænd bare i midten af rummet og prøvede at holde øje med om en manglede assistance. Så det skal nok blive en succes, det er jeg slet ikke i tvivl om.

Laura er stadig glad for sin børnehave, og hun sover ikke til middag mere. Hun er meget bevidst om at nu er hun en stor pige, efter eget udsagn (da det jo egentlig løber mig lidt koldt ned af ryggen, når folk siger det til børn). Hun kom således en dag og forklarede Michael og mig, at nu var det tid til at sende hendes sutter op til julemanden, for store piger brugte ikke sutter. Som sagt så gjort, pakkede vi en konvolut med alle sutter og hun sendte den af sted. Julemanden kvitterede med en Pippi-dragt, leveret direkte til vores dørtrin (ha har nu alti vært så raaa), men da den første aften kom og hun skulle sove, kostede det nu alligevel en times seriøs gråd. Men næste aften var det overstået og sutten er ikke blevet nævnt siden, også selvom Emil stadig har sin sut. Hun er meget dygtig og vi er meget stolte af hende!

Og ellers snakker Laura jo som altid som et vandfald, og der kommer SÅ mange guldkorn for tiden!  Som da hun sagde: ” Mor, jeg har det SÅ godt, faktik føler jeg mig frisk som en havJørn”. Eller som da jeg med al min nye pæd. viden, 2 gange havde spurgt hende hvad de havde lavet i børnehaven og ”hvad hun havde lyst til at fortælle mig om det?”, sagde hun til mig på 3. dagen: ”Mor, vi har sunget sange, og jeg har ikke LYST til at fortælle noget om det”

Vi kan tydeligt mærke på hende, at hun er blevet meget mere bevidst. Når hun bliver gal, bliver hun virkelig gal og slår hun, slår hun virkelig fordi hun mener det. Hvis jeg kigger vredt på hende, fastholder hun mit blik, for hun mener virkelig det her!

Hun leger RIGTIG meget med sine to dukker, som skiftevis hedder Emma og Christian eller storesøster og lillebror. Hun er enormt omsorgsfuld og har dem med i alt. Hun pakker sågar pusletaske når hun skal ud. Men fordi legene er blevet så seriøse (for tro mig, det er ikke for sjov det her), så er det også blevet svært at have Emil med i legen. Så faktisk tilbringer Laura meget tid alene med sine dukker på sit værelse for tiden, og kigger vi forbi er de er fuld gang med morgenmad om bordet eller ved at blive puttet eller andre hverdagssysler

I øvrigt kan det godt være at Laura snakker, men det gør Emil til gengæld også! Man er aldrig i tvivl om hvor han er henne i huset, for han knævrer løs. Han bruger nu fast ord som hej hej, sådan, hva det, den der, og han ved nu at hunden siger vov vov, anden siger rap rap og koen siger muuuuh. Feks siger han konsekvent muuuuh, når han ser en mælkekarton :-) Derudover begynder han nu at kunne gøre sig forståelig med lyde overfor os forældre, og vi kan føre samtaler.

Udviklingen går jo simpelthen så absurd stærkt når de er i den alder, og det føltes som et kæmpe privilegium at få lov at være en del af. Han klatrer på alt (feks har vi nu måttet rømme vindueskarmen ved sofaen), og han løber faktisk temmelig stærkt efterhånden, også pisker han afsted på den lille plasticmotorcykel.Da jeg kom ind på hans værelse i går, lå han på maven på legetæppet og byggede med Lego.

Men det mest imponerende han alligevel har fundet på indtil nu, er at han går på potte engang imellem. Han har jo set Laura bruge den (en sjælden gang imellem ihvert fald, da det jo stadig ikke er hendes ynglingsbeskæftigelse), så han drøner ud om morgenen, eller faktisk bare når han kan komme til det, og sætter sig på potten, og leger at han tisser. Og i går da vi skulle i bad, sad han der og så svært tilfreds ud med sig selv, og kaldte på mig. Og ganske rigtigt, havde han lige klaret både stort og småt på potten. Laura følte tydeligt presset og blev efterfølgende nødsaget til også at lave noget på potten

Ja det er ikke småting der sker i vores liv her på Markusminde

Desværre skal jeg også lige et smut til tandlægen med Emil i morgen, fordi han har slået sine fortænder på en sandkasse. Det følger med.

Ellers alt godt herfra!!

Emil er nu 13 mdr og Laura er 2 år og 10 mdr, og de ELSKER  hinanden! Nu hvor Emil kan gå ubesværet følger han hende i tykt og tyndt, og hun kalder altid på ham, at han skal med. Han er det første hun spørger til om morgenen når hun står op og han kalder også “Auraaa” hvis han står op først.

OG DE LEGER! De leger sammen flere timer hver dag. I weekenden hvor vi ikke skulle andet end bare være hjemme, gik flere timer, hvor vi hverken så eller hørte dem, fordi de bare var på Lauras værelse og legede så godt sammen.

Laura er begyndt i børnehave (og det går rigtig godt), og Emil går hos dagpleje- Dorthe (og det går også rigtig godt), og alligevel spørger Laura hver dag om Emil ikke snart kommer i Kastaniehusets vuggestue, så de kan synge sammen i kælderen

Ingen tvivl om, at de også tager nogle ture sammen, især når de er trætte. Men lige pt er det næsten rosenrødt, og lykken er total hos forældrene

Så nu har jeg skønt mig at berette om hvor skønt det er at have to små børn lige for tiden, så jeg kan gå tilbage og læse det, når de om x-tid sikkert begynder at flå hinanden i stumper og stykker

Jeg bliver simpelthen nødt til at starte ved Emil, for siden jeg skrev sidst (tror det var i marts), er hans udvikling jo nærmest løbet løbsk! Han begyndte jo at kravle da han var 7½ måned (i februar), men ret hurtigt begyndte det er kede ham. Så han øvede sig på at kommer op at stå helt uden hjælp midt på gulvet, og knækkede hurtigt koden til vandre rundt ved møblerne.

Da han var 10 mdr (i maj), tog han de første skridt alene og det syntes han var rigtig sjovt, og han så straks muligheder, det er vi slet ikke i tvivl om. Så en uge før sine 11 mdrs dag, gav han slip og stavrede af sted. 3 uger senere var det ligesom heller ikke nok længere, og han begyndte at klatre opad, ad alt hvad han kom i nærheden af.

Så status i dag, hvor det er hans 1 års fødselsdag er, at Emil går fint og rimelig sikkert omkring, småløber også gerne ind imellem, men ikke mindst klatre han op på stolene i køkkenet og videre på køkkenbordet, op på sofaen i stuen, trehjulerne, traktoren, op i badekaret osv osv….

Han er så lynende hurtig, at han på en og samme tid er både fascinerende og skræmmende J

Han spiser nu alt, stadig let tyggeligt og gerne med fingrene. Også snakker han! Han har nu i et nogen tid vinket og sagt hej hej, eller bare et enkelt hej til ALTJ  Og da vi fik hans ”Emil Villads” billede hjem med posten, og vi præsenterede ham for personerne på billedet, sagde han ”Faaar” og pegede ganske rigtigt på faren på billedet. Det var lige så Michael måtte hoppe rundt og danse sejrsdans J

Og ellers er han er glad og smilende dreng, som dog stadig allerhelst vil iagttage fremmede mennesker fra mors og fars arm, men kredsen af tryghedspersoner udvider sig hele tiden. Emil er desværre nødt til at starte i ny dagpleje efter sommerferien, så det bliver spændende hvordan den lille fyr tackler det. Vi krydser fingre for en blid opstart.

Han er en meget kærlig dreng og uddeler gerne krammere og kys, og Laura og ham leger bedre og bedre sammen for hver dag der går. Ingen tvivl om at han elsker os alle sammen meget højt.

Han er også en meget selvstændig dreng af sin alder at være! Han slår allerede vores hånd væk, hvis der er noget han vil gøre selv, eller skriger vildt og ubalstyrisk hvis han ikke lige får lov. Og Laura som nu har kunnet snuppe hans legetøj og mosle ham som hun har ønsket i et helt år, skal nu også til at lære at den ikke går længere!

Til hans navngivnings/1 års fødselsdagsfest i weekenden (det kommer jeg tilbage til senere), fik han en traktor som man kan cykle på, og da Laura kravlede op på den gik Emil AMOK!!! Vi taler her, en krebserød, skrigende 1 årig der river og flår i traktoren, for derefter at kaste sig bagover på gulvet, og ligge og banke sit hoved i gulvet, sparke vildt med benene og bare skrige J

Han har også fået en masse andet dejligt legetøj til festen, og det værner han meget om. Det bliver ikke nemt at være den store tromlende Laura fra nu af J

Og søde Laura skal allerede begynde i børnehave 1. aug. Normalt skal de først starte den måned de fylder 3 år (oktober), men pædagogerne (Rikke, Inge og Lis) syntes hun var mere end børnehaveklar, så det er allerede nu!

Da Jan (pædagog i børnehaven) sagde til hende den anden dag: ”Nåå Laura, skal du snart ind og være en lille Guldsmed?”, svarede Laura ”NEJ! Jeg skal være en STOR Guldsmed!” J Hun har nemlig fuld forståelse for, at nu er hun en stor pige, som skal ind lege på den store legeplads med alle de store børn, og hun glæder sig!

De siger alle sammen i børnehaven, at Laura Katrine er stille pige, meeeen det er jo ikke helt det indtryk vi har herhjemme J Laura er nu blevet mere selvstændig og kan godt tage tøj, sko og jakker på selv, når hun gider. Toilettet siger hende mentalt stadig ikke noget, selvom hun har fuld blærekontrol og har haft i over et år nu. Så vi prøver stille at roligt, at tillægge hende nogle faste toilettider. Men vi staser på det er på plads inden hendes konfirmation J

Laura elsker stadig at synge og er tydeligvis meget glad for alt det musik de har i Kastaniehuset. Også er hun temmelig god til at fløjte. Vi kan sagtens høre hvad det er for nogle sange hun går og fløjter J Ja ja, det er skam også et talent.

Michael og jeg er lige nu bare trætte, efter den store Emilfest i lørdags. Der var 37 voksne og 15 børn (under 10 år) med, så der var drøn på. Vi havde lejet et stort telt og sat op i haven og det var 30 grader og skyfri himmel, så det er var en SKØN dag!! Alle hyggede sig og vi fik super mad. Det var alt sliddet værd at holde det i haven.

Af gaver fik han:

Tine, Henrik, Alma, Jeppe & Tobias: Bog- Min mormors gebis, Dyrefabler, tegning og perlearmbånd.

Christina, Per, Dina: Emil fra Lønneberg bog

Ejnar, Mette, Niels, Ella, Jens, Jette: Emilbog, 100,-

Victor: Rebstige

Simon, Ditte, Martin, Louise, David, Louise: Bog- Villads fra Valby, Trætraktor

Sabine, Dan, Lucas, Signe: Brio bil, Brio helikopter

Lene, Ove, Jeanette, Jens, Carsten, Lajla: Dyne, Hovedpude, Dynebetræk, Lego

Farmor: 500 ,-, halskæde (som vi har byttet til en sølvhalskæde med stjernetegn og et sølvkop)

Olde Else: 700,-

Olde Ella: 1000,-

Christina, Dennis, Felippa, Frederik, Odin, Therese: Brio brandbil, stablekopper, kasse med klodser

Jørgen, Karen Margrethe, Kasper, Casper, Betina: Stor rød traktor med lad

Mormor, Morfar: Trehjuler, 1500,-

Frederik, Victor, Oliver, Nicole, Marlene, Dennis, Nathasja, Sonja, Sander: 500,-

Mor og Far: Et Emil Villads maleri

På selve dagen fra Laura, mor og far: legekamera, puslespil, vindmølle, Emil kasket.

Hold da helt ferie det var mange gaver han fik den lille!! Tusind tak til alle for de gode gaver og en dejlig fest!!

• Penge til et tøjskab
• En junior astma dyne
• En junior astma hovedpude
• En sandkasse
• Låg til sandkasse
• Rebstige til at hænge i træ i haven
• En væg-ribbe (gerne brugt)
• Legetøj- gerne i træ
• Tøj str 86 og op
• Bog: “Villads fra Valby”
• Bog: “365 godnathistorier”
• Bog: “Emil fra Lønneberg” bøger
• Dvd: “Emil fra Lønneberg”
• Brudsikkert, selvklæbende spejl
• Værksteds/arbejdsbænk i træ
• “Bobles hule” i blå , kan bla ses på legeakademiet.dk
• Wheely bug, stor humlebi
• Andet tumlelegetøj (noget som han fysisk kan udfordres med og som er svært at ødelægge)

Dvs at intet er fredet mere. Det er ikke længere nok, bare at stille køkkentingene op på den øverste hylde eller at Laura lægger sine hårspænder op på legebordet. Han får fat i ALT!

Og som en lille ekstra bonus, sagde han igår vau-vau da han så et billed af en hund

Ja der er gang i Emil

Han jagter nu Laura som for alvor har forstået hvad det vil sige at have mindre søskende. Men hun er god til at sige “Nej Emil, Laura gider ikke lege nu” …..endnu

Jo jo det kører derudaf for den lille mand. Han har også allerede kreeret sine første tegninger, helt uden hjælp fra nogen andre. Og det er tydeligt at se på hans streg, at han er inspireret af hvordan Laura gør. Man kan se billed af hans første tegning under Februar 2010 mappen.

Ellers alt vel og en grundstemning af glæde summer i huset. Laura er fortsat utrolig glad for Kastaniehuset og hendes udvikling er enorm. Hun er virkelig ved at danne sig en personlighed og en fantasi. Hun leger gerne rockstjerne for os om aftenen når vi har spist og stadig sidder ved bordet. Så kommer hun med fodskamlen, kravler op på den og synger en sang, kravler ned igen også skal vi klappe. Og det gentager sig selvfølgelig igen og igen og igen

Hun er begyndt at lave fantasilege og snakker meget med sig selv. feks. overhørte jeg samtalen mellem Laura og hendes tilsyneladende usynlige ven: ” Er det din mor og far?”, “Ja det er min mor og far”, “Eeej hvor er du heldig”, “Ja jeg er heldig det er min mor og far” meget sødt!

Jeg (Anja) er bare så stolt af mine skønne unger hele tiden, og jeg er ret overbevist om at det for andre godt kan blive alt for meget. Men hvad skal jeg gøre, de ER jo fantastiske

Michael mistede sit job i KBH igen, og mistede er måske i virkeligheden så meget sagt, for det var okay. Så nu er han hjemme igen og søger igen arbejde. Men det hele tegner væsentlig lysere end tidligere.

Jeg drømmer stadig om at tage pædagoguddannelsen, og ønsker virkelig ikke at komme tilbage til mit gamle arbejde, men et eller andet skal jeg jo lave. Så nu må vi se, min barsel slutter 1. juni.

Men jeg har efterhånden et rimelig aktivt liv her i Nyborg. Hver onsdag aften går jeg til vandairobic med Mette og Louise, lørdag er der svømning med Laura og Emil, hver anden uge er der Emils mødregruppe og det er rigtig hyggeligt. Jeg er aktiv i forældreforeningen i Kastaniehuset, Sabine og jeg ses en del og på onsdag skal Laura og jeg til gymnastik for første gang, det bliver spændende.

Alle har det godt og er fortsat glade PLUS sneen er smeltet og vi går nu mod forår og varmere vinde, hurraaaaa!